mandag den 21. oktober 2019

Lad os tale om transaktivisme endnu engang

Jeg troede faktisk, at jeg var færdig med at tale om transaktivisme efter medfarten på Facebook. Jeg ville igen bare skrive indlæg om feminisme og lidt nyde mit otium.

Men så skete der det, at jeg blev vred. Rasende, faktisk. Igen.

Ser I, og dette må jo være en særdeles stor glæde for transaktivisterne, i England er det sådan, at hvis du bliver anholdt for eksempelvis en voldtægt, som du har begået med din penis, og du oplyser dit køn som værende kvinde, ja, så er det sådan, du bliver registreret hos myndighederne.

Hurra hurra. Sejt for kønsidentitetens forkæmpere. Kæmpe nederlag for kvinders rettigheder. De fleste feminister med bare en flig af forståelse for tingenes sammenhænge ved,l at voldtægt ikke handler om sex, det handler om magt. En person, der begår en voldtægt får altså magt gennem den handling. Hvad tror I selv, genopleves der en følelse af magt eller ej, når man så sidder der i retten og ser sit offer blive anmodet om at tiltale én som 'hun'? Det offer, man har voldtaget med sin penis.

Det er en skandale. Det er at pisse op og ned ad ryggen på voldtægtsofre. Og det er min helt klare opfattelse, at man kan ikke være feminist og samtidig bakke op om, at dette her er, som det skal være. Uanset, hvad folk må mene, så er det eneste hadske i min retorik her, det er rettet mod kvinder, hvis man i ramme alvor mener, at det er i sin skønneste orden at byde kvinder det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar